Salgsdirektør til Carbi
menneskekender - Indsigtsfuld rekruttering | nærværende HR

Her er muligheden for den kommercielle profil, som drømmer om at være med til at præge udviklingen i en virksomhed i stærk vækst på det danske og nordeuropæiske marked. Stillingen som salgsdirektør er nyoprettet, og du refererer til den administrerende direktør. 

Carbi udvikler og sælger stilfulde og innovative løsninger til affaldshåndtering både indendørs og udendørs. Som salgsdirektør får du ansvar for hele det nordeuropæiske marked. Du bliver ansvarlig for at løfte og udvikle hele salgsorganisationen, så virksomheden hver dag er rustet til at servicere og udvikle på nuværende kunder samt tiltrække og opdyrke nye kunder og segmenter.

Lidt om dine arbejdsopgaver
Som salgsdirektør bliver du ansvarlig for det fulde salgsbudget, og i dagligdagen leder du medarbejderne i salgsorganisationen. Derfor er det også dig, der fastlægger og implementerer salgsstrategien for Carbis fortsatte vækst. Som den passionerede sælger, du er, får du din egen kundeportefølje at drive salget på, og du deltager også aktivt i større forhandlinger og kontrakter.

Din base bliver på virksomhedens domicil i Herning, men du får også arbejdsdage ude ved kunder inklusive rejsedage til nordeuropæiske salgsaktiviteter. 

Vækstskabende salgsprofil
Som den stærke salgslederprofil du er, ved du lige præcis, hvad der skal til for at skabe en stærk vinderkultur og styrke organisationens salgsfokus. Du elsker nemlig salg og har store ambitioner på både dine og organisationens vegne.

Det falder dig naturligt at gå forrest og kombineret med dine stærke samarbejdsevner og motiverende ledelsesstil, gør det dig til en dygtig og empatisk leder. Du er typen, der kan kommunikere med alle og nemt skaber relationer. Derfor ved du også, hvordan man agerer situationsbestemt, så du til tider går diplomatisk til værks, og andre gange bruger din store gennemslagskraft til at skære igennem.

Du har tidligere haft ansvar for egen kundeportefølje og tilhørende budgetter, og du kan fremvise stærke salgsresultater herfra. Kommer du med erfaring fra at skabe stærke løsninger i tæt samarbejde med kunderne, vil det vægte positivt.

Nu har du lyst til at prøve kræfter med salgsledelse i et nordeuropæisk setup, hvor du får rig mulighed for at afprøve nye idéer og optimere løbende. Du kommer derfor langt med et udviklingsorienteret, nysgerrig mindset kombineret med en struktureret, målrettet tilgang til opgaverne.

Om Carbi 
Virksomheden blev grundlagt i 2008 og I mere end 10 år, har Carbi leveret kildesorteringer og andre affaldsløsninger fra små til store virksomheder samt kommuner og institutioner i hele Skandinavien. 

Carbis revisor, Bjarne Holm Simonsen og menneskekender håndterer rekrutteringen af denne stilling. Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt gerne Bjarne Holm Simonsen eller tryk på knappen "Spørgsmål". 

Internationalt miljø